Restaurant Bennys, Århus

Samlet bedømmelse på;

 

Restaurant Bennys d. 08.11.2010

Anmeldelsen af Restaurant Bennys fra d. 12.9.08 kan dog kun delvis bekræftes. Vi var 8 mand af sted i lørdags d. 8.11.

Undertegnede var allerede på forhånd lidt for beruset til at lægge mærke til interiør osv., men vi hyggede os derinde. Tjeneren var modsat tidligere udsendtes tjener ganske serviceminded – det gik end dog så vidt at 8 mand fik gratis fad da bordet ikke var klar til tiden. God stil! Selvsamme tjenerinde lavede fejl med ølleveringen, så vi endte med at få 3 øl ekstra, ganske gratis.

Flæsket var ganske enkelt meget, meget godt – det var gode skiver der både var lidt sprøde, saftige og rigtigt saltet.

Kartoflerne smagte fint, men sovsen var lidt for tynd og smagte ikke helt af nok. Den må gerne være lidt mere cremet og med mere persillesmag.

Set i lyset af at det faktisk kun var sovsen der var kritisabel er det opfattelsen at 2 grisebasser tidligere givet til Bennys er lige i underkanten.

Restaurant Bennys får derfor;

 

//Viking987

 

 

Restaurant Bennys d. 12-09-2008

Interiøret er lidt slidt med voksduge og papirsdug ovenpå, og er ikke noget særligt. Men der er en hyggelig stemning i det lille restaurantslokale og restauranten ligger centralt i Århus.

Der blev bestilt 2 store classic fad - Ceres - og 2 gange sfmps ad libitum. Øllene kom hurtigt og vi ventede ca. 25 min på maden. Der blev serveret en skål med stegt flæsk, en skål kartofler, en kande med sovs og en lille skål glas-rødbeder.

Flæsket var rigtig godt - håndskårne skiver med masser af kød og salt. Der var lidt debat om hvorvidt det var tilberedt i ovn eller på pande; jeg holder nu stadig på at det var fra panden og at de var frisk-stegte. De var hvertfald gode!

Kartoflerne var som kartofler er flest. Dog var de lige store nok ifht. hvad man nogle gange får serveret - og der er altså ikke noget som små nye Samsø kartofler, hvilket de var ret langt fra hos Bennys. Sovsen derimod var under en del kritik fra FFSFMPS' udsendte. Den mindede mest af alt om en købe bernaisesauce af udseende og konsistensen var noget tynd. Den smagte heller ikke af alverden og Bennys er under kraftig mistanke for ikke at have brugt frisk persille - skuffende.

Prisen på kr. 125,- per næse for ad libitum er for høj ifht. kvaliteten af tilbehøret - men flæsket er der ikke noget at sætte en finger på. Og så kan man jo vælge bare at spise sig mæt i det.

Dertil kom det faktum at tjeneren i lange perioder opholdt sig i køkkenet. Vi ventede derfor ca. 10 min på at få fyldt flæsk op - og der blev ikke tilbudt varme kartofler eller sovs til - det trækker ligeledes ned.

Restaurant Bennys får derfor;

//eLGen

 

Restaurant Bennys, Århus
Guldsmedegade 32
8000 Århus C
Tlf. +45 86 18 44 88

Har vi glemt noget?

Kender du en SFMPS restaurant, som vi har glemt her på siden, så skynd dig straks at kontakte os!

Kontaktoplysninger

Stegt flæsk kortet

Har du pludselig fået appetit på SFMPS, men ved ikke hvor det nærmeste udskænkningssted er? Skynd dig ind på Stegt flæsk kortet og få stillet sulten!

Skynd dig videre til SFMPS kortet!