Ingredienser (4 portioner 1 portion):
4-500g stegeflæsk
Tip: Stegeflæsk (brystflæsk) er frygteligt dyrt i supermarkedet. Køb i stedet en ribbensteg og skær benene af - det er meget billigere.
Fremgangsmåde:
Flæsket kan være letsaltet og evt. røget eller fersk. Er flæsket for salt, kan skiverne lægges i vand eller mælk et par timer og aftørres med papir fra køkkenrullen. Den tyndt skårne flæsk steges på en varm pande ved jævn varme, til det er lysebrunt og sprødt. Jo mere fedt, der smelter af flæsket, des sprødere bliver det. Fersk flæsk drysses med lidt fint salt efter stegningen. Skal der steges større portioner flæsk, kan skiverne lægges let taglagt i bradepanden og steges i ovnen ved 200-225 grader.
Flæsket serveres med kogte kartofler og løgsovs eller persillesovs, eller stuvede grønsager.
Kilde: Frk. Jensens kogebog